Afrejsen:

Klokken er 05,15 og uret ringer, Jason ligger i midten og sover Karen er hoppet ud af køjen og er i gang med forberedelserne til at køre Jason i skole, og vores længe ventet ferie til Sri Lanka. Så jeg tænker jeg også må stå op ............... så efter et par timer gør jeg alvor af det. Nu er Karen også på vej hjem med morgenbrød så jeg skal vel op og pakke noget badetøj og nogle enkelte T-shirts, PCen og andre småting, ja der er nok ikke mange kvinder der tager på ferie med en kuffert der vejer 9.7 kg.

Daniel er på vej hertil han skal køre os i lufthavnen,men vi skal lige have en bid brød og og en kop kaffe/kakao inden vi kører.

Og det skulle blive igennem sne og slud, ja et rigtigt lortevejr, godt man skal væk fra den kulde.

Vi landede i lufthavnen, kl . ca 10,45 og vi skal først flyve kl 14.00 med Emiraterne til Dubai og så videre til Colombo på Sri Lanka

Vi skal også lige have de obligatoriske 3-4 liter sprit, og det er ikke mig der presser på…. nej det er fruen, jeg ved sgu ikke hvornår vi skal nå at drikke alt det sprut, det svarer vel til at være sanseløs beruset i 14 dage + det løse.

Men nu sidder vi bare og fordriver tiden., vi skal jo først flyve kl 14,00, og hvad laver man så, kigger lidt på alle de typer der går i gennem lufthavnen og hvor er mennesker dog mangfoldige. Og så skriver jeg lidt hjemmeside, håber den bliver bedre end sidst, det er en ny måde jeg gør det på.

Ankomst:

Man forstår ikke rigtigt at når man lander i Dubai som er meget meget rige at man bliver sat at ude på landingsbanen og skal køre med bus ind til terminalen, ca 15 min. Det kunne til dels forveksles med en kreaturtransport, vi stod meget tæt….. de kunne lære lidt af CPH.

Efter 2 timers stop i Dubai kom vi atter op i en kæmpe flyver, en 777-300 og fløj videre til Colombo hvor vi landede kl ca 8.25 lokal tid, dansk tid 03,00. Så nu er man træt og lidt rundtosset, man har spist, drukket, sovet, drukket, spist, drukket, sovet, så burde man være klar til ferien.

Og udgangen igennem immigration gik fint og smertefrit, der var ikke meget kontrol.

Da vi så kommer ud i den store ankomsthal i Colombo lufthavn står der 100-120 mennesker med et skilt hvorpå der står et navn…………………..................................... og i aner ikke hvor mange der hedder Jensen der tager til Sri Lanka, jeg prøvede de første tre der stod lige i nærheden, ikke nogen gevinst……. Så så jeg en ældre mand komme imod mig, nu skal jeg jo passe på ….. ældre og ældre…………. Lad os sige en mand i hans bedste alder, han ser meget målbevidst ud, jeg stopper op og kan se, jeg kender ham fra et billede jeg har set fra vores gode venner Tine og John som også har taget den ”næsten” samme tur, og brugt ham som chauffør…………….. Lucky hedder han…… are you Mister Tom.... spørger han. Så siger jeg … Are you Lucky………… sometime....… siger han …….. Where didt you now my name Lucky from………. på sådan lidt Peter Sellers engelsk.

Fantastisk …. Skide sjovt………… så sagde jeg til ham, han var meget berygtet i danmark …………… så grinede han og sagde….. Ohhhh what a wonderfull storie.... mister Tom

ha ha og igen på dette fantastiske Peter Sellers engelsk, det skal nok blive sjovt og han bliver så også vores chauffør de næste mange dage.