Så ringede vækkeuret kl. 06.00 Det sgu for meget hvad skal vi op for nu, vi skal først flyve 14,20 det er jo en hel arbejdsdag før, men det var Karen hun skulle lige op og male lidt og pakke færdig , håber hun når det ha ha.
Jason og jeg blev liggende et par timer mere, vi havde ikke travlt, men op kom vi da,
så fik vi lige noget morgenmad som Karen havde hentet det var lækkert.
Da vi var færdige med alle vores gøremål så var det afsted til lufthavnen,
Daniel var sød at køre os, men hvorfor fanden skal man sidde og glo i sådan en lufthavn
i 3 timer før man skal afsted det er sgu spild af tid.
Vi fik tjekket ind og købt det sædvanlige, lidt sprut og slik i Tax-Free shoppen
og så gav Karen den halve FadØl (66.-) hun havde lovet, og en kop kaffe (43.-)
så er det vist også betalt tror jeg, men OK så helt spild af tid var det ikke.
Langt om længe kunne vi gå ombord på flyveren, jeg følte mig lidt som placeret
i sådan en af de der tv udsendelse med folk der henter kærester og koner i udlandet,
hvor det ikke lige er kærlighed der præger billedet, store grumme småfede danske mænd
med små forsagte taipiger/ koner der kunne være deres børn, det var det måske også man
skal jo passe på med de der fordomme.
Nå men vi fik sat os på vores plads,... og selvfølgelig havde vi lige spændt sikkerhedsselen
så skulle den halve liter øl ud igen, så jeg måtte sidde og lave knibeøvelser, men det har lægen også
sagt jeg skal, fordi gamle mænd kan godt gå og sjatpisse lidt i bukserne hvis ikke man øver sig på
at knibe så det gør jeg tit.
“Fasten seat belt” skiltet slukkede og jeg sprang over Karen og ud på potten,
en utrolig lettelse.
Så kom der en lille drinks, vaskeklude til hænder og hoved og efter det kom maden,
man kunne vælge enten kylling i stærk karry med ris eller gullash med kartoffelmos,
ærter og gulerødder og så var der lidt ost og en kage til kaffen
det var udemærket mad, forøvrigt med rødvin og cognac til kaffen.
Vi har siddet og sovet lidt, set film og læst blade så nu må de gerne komme med morgenmad,
selvom klokken kun er omkring 22.00 dansk tid, flyvetiden er 10 timer og 30 min.
og vi tog afsted 14.20 så hvis vi skal have det inden vi lander skal det vist snart være.
Ind i mellem bød de på drikkevarer, Ja.....de kom nok 4-5 gange men jeg holdt lidt igen,
for jeg var en smule ødelagt i underlivet af alt det knibberi.
Nåja.... men en time efter kom det så, man kunne vælge omelet ell. osteruller med champignon
og grillet tomat med brød, youghurt og frugt kaffe ell. the, såmænd også lækkert nok.
OG NÅR VI.......... så lander i sådan en lufthavn, gør vi jo det vi altid gør .....!!!!!!!! VÆLGER den forkerte kø igennem paskontrollen, det er ligesom blevet en vane, en god 1/2 time om at vise sit pas, og man kan se alle de andre der står i køen ved siden af bare blæser fremad.
Men men!! det gør ikke så meget for så skal man ikke vente på kufferterne,
de venter jo nærmest på os.
Op i bussen og så afsted mod Hua Hin med diverse stop undervejs, den lille søde dansk/thai guide
sagde 3 1/2 time, der må jeg lige rette lidt 5 1/2 time og så var værelset ikke engang klart,
har jeg nævnt at der høj sol og 35 gr.
Vi gik lige en smut til vandet imens, når man stikker tæerne ned i vandet er det nærmest
ligesom at stikke hænderne ned i en gang varm opvaskevand man hiver dem hurtig op igen
det er næsten uvirkelig varmt.
Men nu har vi fået vores værelse og det er bare luxus må jeg sige.