Sigiriya Village Hotel

Klokken er 8,30 og vi sidder og venter på vores chauffør Lucky som skal køre os til vores næste hotel som ligger lige klods op af en kæmpesten som er på Unescos liste over verdens 8 vidunder Sirigiya Rock men det er lidt mere end en sten skulle jeg hilse at sige.

Hotellet ligger næsten  ved foden af denne kæmpesten og hedder Srigiriya Village Hotel, og efter en køretur på ca.6- 7 timer i en kæmpekø pga.  vejarbejde lander vi sultne og trætte.

Det værelse vi har fået er det bagerste på et meget stort område ca. 250-300 m fra receptionen, og lige  inden junglen så der kravler aber rundt på taget, og der er dyr i søen lige uden for døren

det er faktisk en nationalpark vi bor i.

Karen kom ned fra receptionen og sagde ”Prøv at se....har du ikke taget billeder af aberne på taget” ……. Nej svarer jeg.... (lille pause)… MEEN …. Jeg var lige ved at tage billeder af den krokodille der er i søen lige bag ved dig…ha ha ha…… så kom røven sgu væk fra vandkanten og så skulle hun ikke have flere foto af nogen aber, men et par stykker blev det da til. ”vi har så heller ikke set krokodillen siden, men mener jeg hørte den   ha...  ha…. jeg fik vist et billede tror jeg..... måske ikke nogen krokodille... men det lignede da lidt.....

Vi skulle bestige den der kæmpesten da vi ankom på hotellet, men det droppede vi da planen var at vi skulle ud at flyve ballon kl. 4.45………… ja kl. kvarter i fem om morningen det er fandeme tidligt, men det blev aflyst, så nu var vi lidt presset…..  vi skal flyve ballon, og bestige kæmpestenen inden kl 11,30 den sidste dag her, for i morgen skal vi se ruiner og på elefantsafari.

Så resten af dagen skete der ikke meget, jeg sov lidt,

(de tres kan godt mærkes på sådan en dag)

Karen læste i en af hendes mange bøger, og til aften gik vi en smut i baren og fik en drinks og bagefter noget mad og så på hovedet i seng, man kan sige lidt brugt.

Kl. er 9.30 og Lucky er kommet for at vise os nogle ruiner fra meget gamle dage noget med  500 år før vores tidsregning tror jeg det var, men et eller andet sted er det jo bare en masse sten.

Så kørte vi til The Village og spiste noget meget stærkt mad med karry, der var alle slags karry og den ene mere stærk end den anden.

Vi skulle så videre og se endnu flere templer og buddaer og de er meget flotte alle sammen men nu er det ved at være nok, vi har jo også set ham der budda nogle gange i Thailand ...Lucky siger at buddaer har...... var det 70 forskellige stillinger................ Godt så... nåååår...nej... jeg lagde ikke lige mærke til ham budda der havde lukket øjnene..... men jeg gik op ad 200 trapper for at se det. 

Efter maden var det den der Jeepsafari for at se dyr, men det blev kun til elefanter, vandbøfler og en enkel slange som de kørte over med en af bilerne så den var lidt halvdød tror jeg, flot man sådan kører dyrene ihjel i en National dyrepark fordi nogle tossede turister skal se elefanter.

Klokken er 04,15 og vækkeuret ringer, vi har en halv time til at blive klar og gå til receptionen

vi er tre der skal på ballontur, os to og en ung pige der hedder Rikke.......  det er godt nok mørkt

og vi kører på mennesketomme veje der er nogle enkelte hunde der er ved at blive kørt ned, vi skal køre ca. 30 min.

Hvis man er utryg ved at færdes i fremmede lande, så er det nu man skal blive nervøs, vi er uden for byen og kan se en grum mand stå og vente i lyset fra bilen han har en eller anden kæp i hånden, og chauføren går ud og snakker med ham og peger på os, og han nikker og forsvinder et øjeblik og kommer så tilbage og vinker os hen til ham, og det er stadig meget mørkt ja sort. Men vi går med og bruger vores mobil til lygte for man kan ikke se hvor man træder, og efter et stykke tid kan vi skimte og høre en masse aktivitet, den er god nok de er ved at gøre to balloner klar. Vi ser spændte til og der kommer flere mennesker der skal med, og pludselig er der to kæmpe store balonner der rejser sig fra jorden den ene til 8 pers. og så vores til 12 pers. vi kommer op i kurven og får lidt instruks om hvad vi skal hvis vi styrter.......... og pludselig stiger vi lydløst op....... op op in the sky........... fantastisk fornemmelse det er helt stille, på nær når Skipper blæser varm luft op i ballonen, sikke en udsigt først kommer vi meget højt så falder den stille og rogligt nedad........ og så op igen, desværre kan vi se da det bliver lyst at der er mange skyer så en flot solopgang får vi desværre ikke at se, vi rører lige nogle trætoppe et par gange på vejen ikke farligt men meget specielt.

Pludselig ser det ud til at han ikke kan få den op igen....... der er mange træer nu og vi er nede i mellem dem og han kæmper noget med den..... det ser svært ud.....har han styr på det........... det har han.......  han er bare ved at lande på en tilfældig mark og der begynder at komme nogle indfødte til fra deres huse for at se hvad det er der sker.

Men som sagt så mente Skipper han skulle lande lige her, der myldrede lige pludselig med alle hjælperene der satte bord op med champagne, glas og så skålede vi og blev bragt hjem igen.

Vi kom hjem lige tids nok til at nå morgenmaden inden de lukkede for det, ved nitiden gik vi ned på værelset for at gøre klar til vores sidste aktivitet på dette hotel......... Vi skulle bestige verdens 8. vidunder af en sten.......... inden vi kører spørger de nede ved værelset om de skal tage vores kufferter med op, men vi forklarer at vi først skal op på stenen, og så hjem og have et bad...... så smiler de........

og så da vi kommer tilbage på værelset, så har de lavet dette på vores seng,

de vidste nok godt hvilken tur vi skulle ud på.

vi ankom til stenen kl. 9.30 og Lucky hjalp os med at købe billet og gå i den rigtige retning, og så fortalte han at når vi kom ned skulle vi gå en anden vej end den vi kom, så ville han vente der.

Klokken var 9.30 og vi havde i baghovedet at vi skulle være ude af hotellet kl. 12.00 og foran os havde vi en kæmpe klods af en sten som vi skulle op på toppen af inden da.

Så fuld fart på op ad helt vild mange trapper 1200 stk, på et tidpunkt kommer vi til en vindeltrappe og den fiser vi også op ad, da vi kommer op er der nogle billeder på væggen af to personer som vi har set tyve gange i løbet af de sidste dage, og så kunne vi kravle ned igen. Skal lige sige den videltrappe hang på siden af den der sten og den gyngede lidt rigeligt syntes jeg.

Vi kæmpede os vej op på toppen...........  efter sådan en tur på skide 1200 trin er det jo tydeligt at se hvem der har konditionen ....Karen var træt.......... og her er det så jeg ikke har pligt til at udtale mig om min tilstand........ men vil gerne sige den var kritisk............... hold kæft det var hårdt,

Og ikke nok med det.... så begyndte det sgu også at regne, både godt og skidt.......  godt for temperaturen men skidt for fodfæstet 

Og vi når da også kun lige op så skal vi ned igen, men vi når da at nyde udsigten og det bygningsværk der er lavet på toppen, ja selv svimmingpool var der oppe.

Jeg har lavet et link så du kan læse mere om "stenen" her:

Der er ikke nogen grund til at jeg skriver noget andre har skrevet før mig.

http://www.sril.dk/byer-sevaerdigheder/sigiriya/