Windsor Hotel

i Nuwara Eliya

På vejen til Nuwara Eliya som er byen hvor vores næste hotel ligger, Hotel Windsor er der sket en rimelig stor ulykke med to busser der er kørt ind i hinanden og vi holder nok i kø i en time mindst.

Der er ikke meget køkultur i trafikken her, når der sker sådan en ulykke er folk skide ligeglade med om redningskøretøjer kan komme til.... de skal bare frem og det er simpelt hen bare deres kultur, (jeg stod den anden dag i ølshoppen og var ved at bestille nogle øl, da der lige pludselig kom en hånd henover min skulder bagfra, med penge, han mente jeg optog plads i køen.... der kan sgu kun stå en..... ved det lille hul....så skrid pomfrit)

Jeg tænker at der må være rigtig mange med busserne da det er middag og en hel del skolebørn der har fri nu er med..... alle der var med må være kommet slemt til skade, men det ser vi heldigvis ikke noget af, for da der bliver åbnet igen kører vi hurtigt forbi..... men får lige et par billeder.

Det er sådan....... der er to busselskaber....... de røde busser der er et privat selskab........ og så er der de hvide busser..... der er statens... Lucky sagde det var Generalens.... militæret ???

Men de kører de samme ruter og så gælder det om at komme først til stoppestederne.......... og det giver nogle fuldstændige vanvittige overhalinger og opbremsninger...... total tåbeligt......

Derefter gør vi stop nogle gange, første gang er frugttid, det er sådan vi skal have 2 flasker vand hver dag og frugt hveranden dag, det står i kontrakten.......

Den anden dag købte Lucky en ananas som har ligget i bilen siden, den tager han med ud af bilen ved den frugtbod vi er stoppet ud for, han snakker lidt frem og tilbage med manden, køber nogle RØDE bananer de smager godt og er ikke for søde...... manden får ananasen og begynder at skrælle den og det tager 1 min. 58 sek. så havde vi den lækreste ananas og man kunne spise alt. selv den normale hårde del i midten af den.

Efter nogen tid hvor det går stejlt opad begynder naturen at ændre sig til teplantager, og terrasser med grøntsager meget flot lavet med vandingssystemer, der dukker den ene plantage op efter den anden. Og vi stopper på en af te-fabrikkerne for at høre og se mere om produktionen, der kommer en sød dame der viser os rundt og fortæller en masse, det er ikke alt jeg får fat i men i store træk forstår jeg hvordan det hænger sammen.

Bagefter er der smagsprøver og der er frit valg af det hele, jeg synes nu bare det er varmt vand jeg drikker, men jeg hopper med på den............... nikker lidt........ siger Hmmmm..... og ser klog ud gut-gut..... siger jeg..... drikker og nikker, så beder jeg om den HVIDE te.... det skulle være den bedste og dyreste................. der har jeg sgu problemer med at holde masken........... den smager ikke af en skid.......... det er ligesom........ kejserens nye klæder. Karen er gået ind for at se hvad man kan købe....... hun er jo kaffedrikker så hun køber nok ikke noget af det sprøjt....... men der skulle jeg sgu blive meget klogere............. 7000.- har hun brugt det er godt nok rupes men det er fandeme 350 gode danske kroner, hvad havde hun lige gang i der............ det er godt og vel 35 halvliters kolde dåse Lion Lager øl......... lad os så komme væk herfra......

Næste gang vi stopper er ved et vandfald der hedder Rampoda Fall og temperaturen er steget lidt fordi vi er på vej ned igen, her får vi lidt frokost på et hotel der ligger så man kan sidde og se vandfaldet mens man spiser, meget flot er det, grunden til vi spiser der, det er så skal man ikke betale for at se vandfaldet...... og så er der gratis bus ned og op igen, fordi vejen er sindsyg stejl men vi gik ned.............. og vi gik op......... meget hårdt Lucky måtte hvile på vejen han havde nok håbet vi ville køre.

Men det er fantastisk at se som naturen og klimaet skifter time for time når man kører og nu er vi på vej op igen så kulden er på vej tilbage.

Det er faktisk lidt koldt på toppen.... og på toppen er.... faktisk der hvor vi skal bo.

Windsor ligger på det højeste punkt i højlandet omkring 2500 m højt og ca. 160 km fra Colombo og da vi lander på hotellet er det et stykke hen på eftermiddagen, vi går lige på vores værelse for se hvordan det ser ud, og lad os bare sige..... det er godt brugt....... men Karen ligner........ JA!.hun ligner.... Karen.. da hun så mig første gang................. hold kæft hvor var hun glad...... hun smilede og kastede sig på sengen...............

Lykkelig

......... Okay.... tænkte jeg...... hmmm...hvad nu......... så krammede hun dynen og sagde NEEEJ...... hvor har jeg savnet dig...... det er bare helt vildt at få en dyne igen...skønt.

Og jeg tænkte..... NÅ.... Okay.... så smutter jeg sgu lige på potten, for jeg kan se... jeg ikke bliver savnet foreløbig...... men ok... jeg tabte kampen om dagens kærlighed til en...dyne.

Vi har ikke haft dyne siden vi tog hjemmefra, bare et lagen har vi haft på hotellerne og med aircondition der kører kan det godt blive koldt, men nu var hun glad skal jeg love for.

Da vi har skiftet tøj til noget lidt varmere.... lange bukser.... går vi en tur i byen, befolkningen er pakket ind i huer og store NorthFace jakker og de sælger de der NorthFace ting og sager alle steder, jeg ved ikke hvad de kostede men det var ikke meget tror jeg, men vi gad ikke rigtigt fylde kufferterne med vintertøj når vi skulle på badeferie

vi handler lidt drikkevare, chips og vaskepulver, og går tilbabge på hotellet fordi de typer vi løb ind i... så lidt væmmelige ud..... jeg fik øjenkontakt med et par stykker og jeg så ikke noget godt eller smil i deres øjne, og det ved jeg... er ikke er gode tegn.... så farvel.

Vi gik i restauranten og spiste noget let og så smuttede vi i seng, med hver vores computer, jeg for at skrive lidt hjemmeside og Karen for at få styr på hvad sker i den store verden, og på hjemmefronten.